Kære Alle og/eller Ingen
Velkommen til bloggen, jeg er vanedyret over alle vanedyre og det er det, den her blog kommer til at handle om. For now, i hvert fald. Jeg har vaner fra tidlig morgen til sen aften. Nogen er gode, andre er knap så gode. Det sidste stykke tid har tænkt en del over de her mange vaner jeg har og egentlig følt at jeg sad lidt fast. Derfor The Birth of this Blog *aaaaah*
Det handler ikke om at jeg skal bryde med alle mine dårlige vaner og udelukkende leve på de gode, det ville kræve en helvedes masse selvdisciplin, som jeg bare ikke har. Jeg håber på at kunne forstå mine vaner bedre og så dele mine oplevelser med jer der gider læse med.
Man siger at det tager 14 dage at tilegne sig en ny vane. Det måske at skære alle vaner over en kam, og nok heller ikke altid tilfældet, men det er til at forholde sig til.
Idéen med bloggen er derfor at der hver 14. dag vil være en ny vane der enten skal tilegnes eller afvænnes. Jeg har i forvejen lavet en liste med et par af de væsentligste vaner. På listen er alt fra mit overdrevede kaffeforbrug til mit mål om at ringe mere til min familie (de bor langt væk). Hvis I har idéer til vaner jeg skal skrive om, så send en kommentar min vej og jeg kigger på det.
Men hvorfor egentlig en blog? Jo fordi jeg håber at det giver mig følelsen af at skulle stå til ansvar overfor nogen/noget. Alt for mange gange har jeg gået med tanken ''nu tager jeg lige 2 uger med nok søvn hver nat'', men de to uger bliver hurtig kogt ned til 3 nætter, fordi jeg af den ene eller den anden grund dropper missionen.
Så, summa summarum:
Bloggen er for det meste bare ren gas og hygge
Skriv til mig hvis der er nogen vaner I gerne vil have at jeg skriver om
Jeg beklager stavefejl og kommeniveauet på forhånd
Og ellers, så velkommen til og tak fordi du læser med
// KH Alex
Ps: ''TheHabit'' var allerede taget, derfor ''The Habit Rabbit'', jeg har egentlig ikke noget forhold til kaniner udover at jeg synes de er søde..


Kommentarer
Send en kommentar